Der har været en del overraskelser og skuffelser i indeværende Premier League-sæson. Nu er månedens spiller, træner og mål for september måned blevet uddelt – nedenunder kan du få overblikket over, hvem der vandt Premier League-priserne for september måned.

I det seneste stykke tid har Liverpool imponeret, og derfor er det ikke nogen større overraskelse, at det blev den tyske Jürgen Klopp, der endte med titlen som månedens manager for september måned.

Helt så klart stod valget ikke i forhold til hvem der skulle vinde månedens spiller, for her var der nemlig flere oplagte kandidater. Men det endte med at blive sydkoreanske Heung-Min Son, der er holdkammerat med Christian Eriksen.

Son har i den seneste måned vikarieret Harry Kane, der har siddet udenfor med en skade. Det er lykkes helt godt for koreaneren.

Til sidst vandt Jordan Hendersons dejlige mål mod Chelsea prisen for månedens mål.

Premier League skydes atter i gang i morgen, lørdag, efter en længere tids pause med landsholdsbold.