Tottenham-stjernen er udset til at blive den dyreste fodboldspiller i verden, efter at Real Madrid forbereder et bud på hele 2.000.000.000 kroner. 

Madrid er udset til at ville forstærke sig markant, efter en meget svingende sæson, hvor man blandt andet ligger 19 point bag Barcelona i jagten på det spanske mesterskab.

Madrid har chancen for at mindske Barcelonas føring til 16 point, når de senere på dagen møder Deportivo, inden Barcelona senere møder Real Betis, men det ser ud til at chancen for, at de genvinder titlen er meget lille.

Madrid har især haft det svært i angrebet i denne sæson, med Ronaldo der har været inde i en rigtig dårlig stime, og Gareth Bale, der igen har måttet kæmpe med skader, samt Karim Benzemas dårlige form.

LONDON, ENGLAND – MAY 02 : Harry Kane of Tottenham Hotspur during the Barclays Premier League match between Chelsea and Tottenham Hotspur at Stamford Bridge on May 2, 2016 in London, England. (Photo by Catherine Ivill – AMA/Getty Images)

Derfor kigger Madrid altså nu på alternativer, og her har de udset sig Tottenhams Harry Kane, som afløser for Karim Benzema.

Jonathan Norcroft reporterer, at Madrid er villige til at kaste hele 2 milliarder kroner efter Kane, hvilket vil trumfe Neymars transfer til Paris i sommers.

Tottenham har en meget stram kontrakt-politik, hvor man endnu ikke har åbnet kontraktforhandlinger med Harry Kane, der i øjeblikket tjener mindre end nytilkommende Ross Barkley i Chelsea.

Real Madrid skulle være klar til at give Harry Kane en ugeløn på cirka 2 millioner kroner, hvilket er en fordobling af sin løn i Tottenham. Neymar, Eden Hazard og Robert Lewandowski er også nogle af de navne, der bliver rygtet til Real Madrid i øjeblikket.

Real Madrid skal i Champions League ud for noget af en svær opgave, da de skal møde Paris Saint Germain, der har imponeret alt og alle i denne sæson.