GettyImages-498475700

Real Madrids præsident, Florentino Pérez, udtaler at han er villig til at blande sig i de nært forestående kontraktforhandlinger mellem Neymar og Barca og således forsøge at hente brasilianeren til hovedstadsklubben.

 

Neymar – et personligt emne for præsidenten

Ifølge journalist Javier G. Matallanas, der arbejder for den Madrid-baserede avis AS, har Real Madrids præsident, Florentino Pérez, som agenda at forsøge at hente den brasilianske stjerneangriber til sin klub.

Det er ingen hemmelighed at Real Madrid-præsidenten ikke fik fat i angriberen da Neymar var aktiv for det brasilianske klubhold, Santos FC, og det skulle ifølge samme journalist være blevet et vigtigt personligt emne for præsidenten at få den knaldvarme angriber til hovedstadsklubben.

I modsætning til Madrid-præsidenten nyder Neymar lige nu den bedste tid i sin karriere med mål, finurligt og underholdende spil og ikke mindst et fantastisk samarbejde med de to andre sydamerikanere på Barca-toppen, Luis Suárez og Lionel Messi.

 

Upopulær præsident

Da Neymar besøgte Madrids hjemmebane forrige lørdag aften var det også netop Florentino Pérez publikum var utilfredse med. De viftede med deres hvide tørklæder, papirer, og andet der var tilgængeligt som en markering af deres utilfredshed med el clásico-nederlaget og den generelle tilstand i klubben. Forhold som præsidenten i sidste ende bærer det samlede ansvar for. At skaffe Neymar til hovedstaden kan være en vej ud af en personlig vanskelig tid for præsident Pérez som selv i sidste uge udtalte:

Jeg respekterer alle Real Madrids fans. Det er en krævende fangruppe. Men jeg mener der er en kampagne imod mig for tiden. Du ved det, jeg ved det, vi alle ved det”.

Det vil midlertidig være den måske største overraskelse i fodbold-Spanien denne sæson, hvis Pérez lykkedes med sit ønske om at bringe ham til klubben. Neymar udtalte efter lørdagens kamp, hjemme mod baskiske Real Sociedad, at han ønsker at forlænge med catalanerne. For tiden nyder brasilianeren topscorertitelen – el pichichi –  i la liga med 14 scoringer i 13 kampe.