Man City har i mange år ikke manglet en klasse keeper. Lige indtil Pep Guardiola kom og straks skilte sig af med Joe Hart, der havde vogtet buret for de blå fra Manchester de sidste halve årti. Ind hentede han Claudio Bravo, hvilket har vist sig ikke at være helt så god en ide…
AF KRISTIAN PARIS
Manchester City ser ud til at sælge Joe Hart, når transfervinduet åbner til sommer. De afslår dermed også en forlængelse af Harts nuværende lån med Serie A kllubben Torino. Det skriver The Daily Mail.
Hart nærmer sig enden af hans midlertidige ophold i Italien, og avisen slår fast, at hans oprindelige klub, Man City, ønsker at sælge målmanden og få nogle penge for ham.
Det er godt nok for klubber som Everton og West Ham, der synes interesserede i Englands bedste målmand. Ligeledes rygtes Chelsea interesseret, hvis deres nuværende stjerne keeper Thibaut Courtois forlader Stamford Bridge til fordel for spanske Real Madrid, der har belgieren meget højt på deres ønskeliste.
Hart kom til Manchester tilbage i 2006 fra Shrewsbury Town, og stadig den dag i dag en elsket klubmand. Han har vundet to PL- mesterskaber med klubben, yderligere to Liga Cups, én FA Cup og tillige det, spillet over 350 kampe for de blå fra Manchester. Alligevel blev han i begyndelsen af sæsonen sorteret fra af den nye manager, Guardiola, og sent på udlån i det varme Sydeuropa.
Den nu 29-årige målmand har egentlig været en del af en acceptabel sæson i Torino, men italienerne vil ikke være i stand til dække englænderens lån endnu en sæson, og derfor står Hart til at forlade klubben helt.
City har eftersigende sat en pris på Harts hoved på omkring 150 millioner danske kroner, og et skifte tilbage til hjemlandet England ville formentlig kunne genantænde hans karriere.
Everton har lige pt. Joel Robles mellem stængerne på Goodison Park. Det efter de startede sæsonen med Maarten Stekelenburg, men ingen af dem, har rigtig formået at præstere i denne sæson.