Napolis fans bliver måske nødt til at forberede sig på endnu en skuffelse i den nærmeste fremtid, efter de ikke formåede hverken at vinde ligaen eller pokalturneringen i denne sæson. 

Det rygtes nemlig, at klubbens kaptajn, der nærmest er blevet synonym med klubben, Marek Hamsik, måske er på vej væk fra klubben for at “prøve alt her i livet” som han selv udtrykker det i et interview.

Marek Hamsik, der er klubbens all-time goalscorer, har nemlig indrømmet, at han føler sig fristet til at forlade Europa til fordel for et karriere eventyr i Kina i næste sæson – enten til januar eller faktisk allerede til sommer kan han være i det fjerne østen.

​I et interview med Sport24 har den slovakiske midtbanespiller sagt følgende:
“Jeg indrømmer, at jeg er fristet af muligheden, men nu må tiden vise. Jeg har kun været i Kina en gang i mit liv, det var da vi spillede i Supercoppa, men man bliver nødt til at prøve alt i livet.” forklarer landsholdsspilleren.

Han har lavet over 100 mål i Serie A for klubben og det er sket i 395 kampe for klubben. Han har faktisk også spillet mere end 100 kampe for det slovakiske landshold, hvor han i alt har lavet 21 mål – deriblandt en meget flot kasse mod Rusland under EM i 2016.

SSC Napoli v Torino FC - Serie A

Selvom den 30-årige spiller måske føler, at de bedste dage for ham er ovre, eftersom hans scoringhyppighed er faldet dramatisk de sidste par dage fra 15 i alle turneringer i 16/17 sæsonen til kun 7 i 17/18 sæsonen, vil Napolis fans nok ikke se deres legende forlade klubben allerede  – han har stadig en rolle at spille i den italienske klub.

“Jeg er en Napoli spiller indtil videre ” har Hamsik tidligere udtalt til mediet Sport 24.

Napoli endte som nummer to i den bedste række i Italien, blot fire point efter de evige mestre fra Juventus.