Manchester United har i de seneste sæsoner brugt en masse penge på store spillere som Pogba, Martial, Henrikh Mkhitaryan og Luke Shaw. Seneste skud er dog Pogba, der blev verdens dyreste spiller i sommers, da United hentede ham tilbage med en transfersum på ca 900 millioner. 

Af Kristian Paris 

United truppen kan altid forstærkes og Mourinho ser altid efter nye, bedre spillere til hans hold.

Ifølge Goal.com har de nu budt ca. 750 millioner på tyskeren Thomas Müller, der til daglig spiller i den tyske gigant, Bayern München.

FCB) (Photo by TF-Images/Getty Images

Bayern bekræfter, at de også i sommers modtog et gigantisk bud på den tyske offensivstjerne. De Røde djævle er langtids-beundrere af den målfarlige tysker, der var ivrige efter at hente ham i sommers, og angiveligt holder interessen ved også i næste transfervindue.

Selvom tyskerne indrømmer, at de er glade for buddet, kan de ikke overbevises om at sælge.

Derudover er spørgsmålet om der overhovedet er plads til tyskeren på Old Trafford. Med stjerner som Zlatan, Rooney(?!), Rashford, Martial, Mata og Mkhitaryan, der til daglig besætter de forreste positioner, ser det svært  ud for tyskeren. Medmindre vi altså ikke ser en større udskiftning.

Angiveligt er både Rashford og Martial utilfredse med mængden af spilletid, og især Martial rygtes til Premier League-rivalerne fra Tottenham.

Desuden er Müller ikke igang med hans bedste sæson for sydtyskerne. Med ankomsten af Douglas Costa er han røget længere ned af rangstigen, og det er således kun blevet til fire mål i 26 optrædener i alle turneringer.

Bayern slog i midtugen Arsenal med hele 5-1 i deres første møde i ottendedelsfinalen. Deres næste kamp er er den 25. februar hjemme mod Hamburger SV.