Premier Leagues førerhold har været inkompetente i de sidste par kampe og faktisk tabt dem begge to – modstanderne var Liverpool og Manchester United i henholdvis Champions League og Premier League. Kendetegnet for de to kampe er, at Manchester City lukkede mål ind lige ind efter hinanden – med et par minutter mellemrum. Det har været et gennemgående problem for City-træner Pep Guardiola før, og nu fortæller han i et hudløst ærligt interview med det engelske medie Goal.com, hvorfor – og hvordan det kan løses. 

Klubben fra den blå del af Manchester, havde i weekenden chancen for at kunne kalde sig engelske mestre, 6 kampe før tid. Den drøm satte byrivalerne, Manchester United og træner Jose Mourinho, dog ud af spil, da de vendte en truende 0-2-føring til halvleg på under 5 minutter.

 (Photo by Robbie Jay Barratt – AMA/Getty Images)

Kampen på Etihad Stadium endte 3-2 til The Red Devils, som United også kaldes. Anfører Vincent Kompany og midtbanemand Ilkay Gundogan havde gjort det til 2-0 til halvleg, men cirka 10 minutter inde i 2.halvleg nettede Paul Pogba fra United to gange på 97 sekunder, og så kunne han efter 69 minutter se midterforsvareren Chris Smalling heade sejrsmålet ind.

Et lignede mareridt var City-spillerne ude for i midtugen, da de mødte Liverpool i Champions League-kvartfinalerne. Her scorede Liverpool-mandskabet tre mål på 16 minutter og så var den kamp afgjort – 3-0.

Træner Guardiola siger om dette fænomen følgende:

“Jeg har tænkt meget over det. Jeg har tabt mange Champions League kampe før i løbet af 10 eller 15 minutter. Det er noget, der går igen. Det skete, da jeg i spidsen for Bayern München mødte Barcelona i Champions League-semifinalen 2015. 0-0 efter 77 minutter. 90 minutter: 3-0 til Barcelona.”

“Jeg synes at vi har været rigtig gode i denne sæson – det kan man ikke tage fra os, og derfor er dette fænomen heller ikke noget vi hefter os specielt meget ved. Men vi arbejder på det og håber ikke det sker igen på et tidspunkt.”