Foto: Gabriele Maltinti/Getty Images

Foto: Gabriele Maltinti/Getty Images

Manchester United skulle ifølge et italiensk medie være klar til at smide knap 600 millioner kroner efter italienske Napolis Gonzalo Higuain. 

Higuain har haft blandede oplevelser på Santiago Bernabeu som Real Madrid-spiller, men argentineren har for alvor fået boldene i nettet hos italienske Napoli, som han har spillet for siden 2013.

Rygterne om Higuain har i lang tid svirret og både Arsenal og Chelsea skulle jagte argentineren, men nu har Manchester United også meldt sig ind i kampen.

De Røde Djævle er angiveligt klar med en ordentlig klat penge, hele 600 millioner kroner skulle djævlene være parate til at give for Higuain, meddeler det italienske medie Corriere dello Sport.

Den engelske avis Daily Mirror erfarer endvidere, at Chelsea forsøgte at hente Higuain i det netop overståede transfervindue, men den argentiske angriber skulle have afvist, fordi klubben ikke kunne love ham, at han blev førstevalg hos De Blå Løver.

Avisen Daily Mirror erfarer, at Chelsea gjorde alt for at hente Higuain i januar måned, men den tidligere Real Madrid-angriber skulle have afvist et skifte, fordi London-klubben angiveligt ikke kunne give lovning på, at han ville blive førstevalg.

Den 28-årige Higuain har i denne sæson nettet 27 gange i 34 forsøg, hvis man medregner alle turneringer.

Læs også: Top 10: De bedste venstrefodede fodboldspillere