De unge spillere hos Manchester United forventer så få muligheder under den nye træner, Jose Mourinho, at deres agenter er begyndt at kigge efter nye muligheder for dem, før deres sæson for alvor er startet.

Foto: Getty Images

Foto: Getty Images

Den portugisiske træner er ikke kendt for sin tro på de unge spillere. Derfor er adskillige unge spillere begyndt at søge væk fra United for at få spilletid andetsteds. Det skriver Daily Mail.

I torsdags skrev Paddy McNair og Donald Love under på permanente aftaler fra Sunderland, mens Adnan Januzaj også kom til klubben, dog kun på en lejeaftale.

Nu forventes flere spillere også at forlade klubben i nærmeste fremtid, idet Manchester United-duoen bestående af Tyler Blacket og Will Keane angiveligt vil væk fra klubben i forsøget på at opnå spilletid i andre klubber.

De Røde Djævle har allerede spenderet over 150 millioner pund på spillere i dette transfervindue, heriblandt en verdensrekord på 80 millioner pund for den franske midtbanespiller Paul Pogba, der skiftede til United fra Juventus.

Jose Mourinho har dog været ude med ros til unge Marcus Rashford, der dog nok formodentligt står bag i køen, når der skal vælges angribere.