Assistenttræner i Leicester City, Steve Walsh, gør det disse dage klart at holdet har brug for flere forstærkninger inden næste sæsons krævende program. Omfattende DVD-materiale om de bedste spillere fra de mindre ligaer står centralt i Walsh’ arbejdsproces med at spejde nye stjernefrø.
Steven ‘Steve’ Walsh, der tildeles æren for at spotte spillere som Jamie Vardy, Riyad Mahrez og N’Golo Kante, har indgået aftale om at blive i klubben endnu en sæson.
Èt af nøglepunkterne for Leicesters successæson har været træner Claudio Ranieri’s mulighed for at holde en konsistent startopstilling i langt de fleste kampe, men med den glædelige udsigt til europæisk topfodbold i næste sæson, må nye spillere hentes til klubben.
Herom siger Walsh:
”Vi var heldige denne sæson at vi skulle spille en kamp om ugen. Vi blev slået ud af pokalturneringen i et tidligt stadie, således at vi udelukkende kunne koncentrere os om ligaen”
”Det er muligt at de største klubber finder de mange turneringer vanskelige, da det indebærer så mange kampe. Så vi behøver helt klart nogle ekstra spillere til vores nuværende trup. Men det er få i spillertruppen som har kontraktudløb denne sommer, så de spillere der klarede det [at vinde Premier League] vil få muligheden for at vise at de kan gentage formkurven og præstere på samme niveau igen”
Walsh afslører også kortfattet hvordan processen med at fremhente potentielle stjerner tager sig ud:
”Du kan ikke kende hver en spiller i verden, det er umuligt. Men du kan indsnævre fokus til visse ligaer, som vi gør, og så forsøge at finde de bedre spillere i denne liga og herefter undersøge dem grundigt.”
”Hvis du virkelig tror på en spiller, så samler du al tilgængelig DVD-materiale som findes [om denne spiller] og tager ud og observerer ham.”