Tottenham Hotspur er uden den defensive duo, Juan Foyth og Kieran Trippier, når de drager mod King Power Stadium for at møde Leicester City lørdag aften. Det skriver klubbens hjemmeside.
af: Emil Plovgaard
Spurs skal bygge på videre på midtugens sejr over Southampton, hvis de vil holde på den aktuelle tredjeplads i ligaen.
Tottenham møder den klub, som for tre år siden stjal Premier League-titlen lige for øjnene af dem. De vil være opsatte på at køre dem over i deres nuværende jagt på førstepladsen.
Mauricio Pochettino har flere skader i sin trup, og nu er der kommet yderligere to.
Foyth og Trippier spillede begge med i midtugens sejr over Southampton, men pådrog sig slag. Derfor er de ikke med i kampen mod Leicester.
Den i forvejen lange skadesliste bliver endnu større
I forvejen døjer Tottenham med en lang skadesliste. Profiler som Moussa Dembele, Victor Wanyama, Davinson Sanchez og Erik Lamela er alle ude med skader.
De fire spillere er i øjeblikket i gang med at genoptræne, så de kan komme tilbage i kampform. Kampen mod Leicester forventes dog at ville være for tidligt.
Spurs-træneren kan dog glæde sig over, at Jan Vertonghen er tilbage, efter han sad over med karantæne.
På grund af skaderne er det op til holdets helt store profiler at hive pointene hjem til London. Spillere som Dele Alli, Harry Kane og Christian Eriksen skal alle levere varen i Leicester.
Pochettino må dog også have i mente, at en vigtig udekamp i Champions League-gruppespillet mod FC Barcelona ligger og venter i næste uge.