Den italienske Serie A-klub, Parma, er blevet tildelt en straf på fem point fra den kommende sæson i Italiens øverste række. Derudover er klubbens angriber, Emanuele Calaio, blevet idømt karantæne de næste to år grundet matchfixing.
Foruden pointstraffen på de fem point, er italienerne også blevet tildelt en bøde på 20.000 euro, hvilket svarer til knap 150.000 danske kroner.
Italiens højeste domstol, TFN, valgte at dykke ned i sagen, eftersom Calaio sendte mistænkelige beskeder til en af hans tidligere holdkammerater, før kampen mod Spezia, som var Parmas modstander den 18. maj i år.
Parma vandt kampen 2-0, og sikrede sig dermed oprykning til Italiens øverste række. Calaio, som forlod Spezia til fordel for Parma i 2016, kontaktede de to Spezia-spiller, Filippo de Col og Claudio Terzi, før kampen over beskedtjenesten, WhatsApp.
LÆS OGSÅ: Medie: FCK og Roma enige om prisen på Robin Olsen
Anklagerne begyndte efterforskningen tilbage i juni, og Parma benægtede, at de havde gjort noget galt. Den italienske klub påstod, at beskederne ikke var bevis nok.
Men Calaio blev dømt for matchfixing tidligere i juli måned, da det italienske fodboldforbund gav sagen videre til den højeste domstol i landet.
LÆS OGSÅ: £50 millioner: Everton skriver med 21-årig brasilianer i dag
Parma blev i 2015 tvangsnedrykket til Serie D, da klubben blev erklæret konkurs. I næste sæson spiller man dog atter i Serie A efter tre oprykninger på stribe.
Sejren over Spezia i maj måned sikrede Parma en andenplads i Serie B. Rivalerne fra Frosinone – som også kæmpede om oprykning – formåede kun at spille 2-2 mod Foggia.
LÆS OGSÅ: FCM lukker for billetsalg til CL-kamp: Brøndby-fans snuppede billetter
Det er ikke første gang, en italiensk klub er involveret i en sag omhandlende matchfixing. I 2006 blev Juventus, og en række andre storklubber såsom Milan og Lazio straffet hårdt. Skandalen – som senere er blevet kaldt Calciopoli-skandalen – kostede Juventus en nedrykning til Serie B.