Mauricio Pochettino har for første gang i sin Tottenham karriere tabt tre kampe i streg. London klubben har lidt nederlag i kamp mod Watford, Liverpool og nu også Inter.
I går tabte Premier League giganterne til Serie A klubben Inter efter at være kommet foran med 1-0 af Christian Eriksen med 2-1. Det betyder, at manageren for første gang i sin tid i Premier League har tabt tre kampe i streg.
Pochettino var derfor heller ikke i et særligt godt humør umiddelbart efter kampen. Her anklagede Pochettino medierne for at ikke at optræde respektfulde over for ham, når han snakkede om, hvorfor han valgte at rotere i klubben forud for kampen i Champions League.
“Når jeg vælger de her 11 til at spille, så må I altså acceptere min beslutning, for jeg er manageren – i hvert fald sidste jeg tjekkede. Jeg er ked af det, men det er meget frustrerende, at nogle folk her dømmer mig for at vælge nogle spillere. Men alle dem jeg vælger vil altså slå ihjel for at give deres bedste. ” slog Pochettino fast.
Det at tabe tre kampe er ikke noget, der tidligere er sket for den sydamerikanske manager. Han har ellers været hele fire sæsoner i klubben. Vi bliver nødt til at gå hele vejen tilbage til tiden i Southampton for at finde sidst han var i spidsen for et hold, der tabte tre kampe i streg.
Det skete tilbage i slutningen af februar og starten af marts i 2014.
Først tabte Southampton til Sunderland, dernæst led de et nederlag til West Ham. Det tredje nederlag kom, da Pochettinos Southampton mødte Liverpool. Her stødte de ind i den frygtindgydende trio; Luis Suarez, Raheem Sterling og Steven Gerrard.