De europæiske ligaer er færdige og sommeren står ved døren. Det betyder, at Ballon d’Or-prisen snart til uddeles og i de sidste mange år har det enten været Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi der har vundet. De er også favoritter til at tage titlen i år, men Mbappe mener, at en anden spiller fortjener hæderen.
Af David Paris
AS Monaco-angriberen Kylian Mbappe mener, at Real Madrids superstjerne, Cristiano Ronaldo, er favorit til at snuppe Ballon d’Or-titlen i år, men faktisk mener han, rent personligt, at Juventus’ målmand Gianluigi Buffon burde modtage prisen.
Den franske angriber er indtil videre, den eneste spiller, der har scoret på italienske Buffon i dette års Champions League-knockout-fase, hvor Buffon og co. vandt 4-1 i semfinalen og gik videre til finalen, som spilles på lørdag mod netop Ronaldos Real Madrid-mandskab.
Kun 19-årige Mbappe siger i et interview med Eurosport følgende: “For alt hans hårde arbejde fortjener Buffon Ballon d’Or-titlen, men jeg tror, det afhænger af Champions League-finalen (her møder Buffons Juventus Ronaldos Real Madrid, red.) Hvis Real Madrid vinder, tror jeg det vil være Cristiano Ronaldo, men ellers tror jeg det ville være godt for Buffon at vinde den gyldne bold.”
Mbappe, der har fået sit internationale gennembrud i denne sæson med 26 scoringer i alle turneringer er blevet sammenlignet med landsmanden Thierry Henry og måske følger han i Henrys fodspor. Henry optrådte det meste af sin karriere for London-klubben Arsenal og The Gunners, som klubben også bliver, har eftersigende meldt sin interesse i Mbappe, der var en af hovedårsagerne til at Monaco vandt Ligue 1-titlen i denne sæson.
Derudover er Tottenham også interesserede i Mbappe, ligesom Chelsea og Borussia Dortmund også ville være glade for at få hans underskrift på papir.