Af Anders Lang Jensen

Engelske Arsenal har haft snøren ude efter den defensive midtbanemand Danilo Pereira, som til dagligt spiller for FC Porto. Men disse henvendelser har den portugisiske storklub blankt afvist. Det skriver The Sun.

PORTO, PORTUGAL - SEPTEMBER 20: Porto's midfielder Danilo Pereira during the match between FC Porto and SL Benfica for the Portuguese Primeira Liga at Estadio do Dragao on September 20, 2015 in Porto, Portugal. (Photo by Carlos Rodrigues/Getty Images)

Photo by Carlos Rodrigues/Getty Images

The Gunners har udset sig den portugisiske profil som deres næste indkøb. Han skal ind og fylde på midtbanen, som til tider har set en anelse tynd ud hos Arsenal.

Englænderne har sendt scouten, Luis Boa Morte af sted for at kigge nærmere på spilleren. Det endte altså så med et bud fra Arsenal. Det bud blev afvist. Danilos agent fortæller: ”Danilo er interessant for både engelske og spanske klubber. Men lige nu er hans fremtid overhovedet ikke andre steder end i Porto.”

Ifølge mediet har Arsenal budt et lavere beløb, end hvad Danilos frikøbsklausul lyder på. Den ligger på omkring £32m. Det svarer til ca. 300 mio.kr. Men Nordlondon-klubben kan stadig få fingrene i Pereira. Så skal de bare forhøje deres bud væsentligt. Det har Porto angiveligt fortalt Wenger og co.

Arsene Wenger er på udkig efter en ny mand til midtbanen, da både Mikel Arteta, Thomas Rosicky og Mathieu Flamini forlader alle 3 klubben til sommer.

Danilo Pereira er 24 år, og har kontrakt med FC Porto indtil 2019.