Den tyske storklub Bayern München er ifølge The Times parate til, at byde på Tottenhams storstjerne Dele Alli til sommer. Premier League-klubben regner med at kunne sælge Alli for flere penge end da Tottenham solgte Gareth Bale til Real Madrid.
Tottenhams midtbanespiller Dele Alli tiltrækker i øjeblikket stor opmærksomhed fra verdens aller største klubber. Ifølge The Times planlægger Bayern München et stort bud på Alli til sommer.
De tyske mestre ser angiveligt Dele Alli som et langsigtet projekt og skulle sammenligne englænderens talent med Thomas Müller.
Ifølge mediet, regner Tottenham med at score kassen for et salg af midtbanespilleren. Klubben forventer nemlig at kunne tjene flere penge på et Alli-salg end da Gareth Bale blev solgt til Real Madrid i 2013 for hele 735 millioner kroner.
Dele Alli har en lang kontrakt med Tottenham, som først udløber i sommeren 2022. Midtbanespilleren har i den nuværende sæson imponeret med 13 mål og fem assist i 30 kampe.