Af Anders Lang Jensen
Den engelske storklub Chelsea har gjort italienske Marco Verratti til deres ønskespiller til januar. Og rigmanden Abramovic vil give Conte en julegave i form af stjernen fra PSG og hjælpe med økonomisk store midler. Det skriver Daily Mail.
Klubben på Stamford Bridge føler sig sikre på, at de kan hente den italienske tekniker, hvis kontrakt udløber i 2021. Den 24-årige midtbanespiller er spilleren, Conte vil have til sin trup, der skal kæmpe titlen i hus. Conte kender Verratti fra deres fælles fortid på det italienske landshold.
I sommer missede Conte en handel med en midtbanespiller. Her var det Romas Nainggolan, som var meget ønsket af Conte, men nu forsøger de sig med endnu et bud på en midtbanemand. Rygterne ligner nogle med hold i, da Chelseas Oscar ligner fortid på Stamford Bridge, og der derfor skal hentes nyt blod til midtbanen.
Prisen på Verratti kan blive en sten i skoen. Chelsea vil have ham til under £40m, men PSG vil højere op. Meget højere…