AF: EMIL PLOVGAARD

Da Brøndby tidligere dette transfervindue, måtte sige farvel til en af deres helt store profiler, Christian Nørgaard, efterlod dette naturligvis et stort hul i truppen.

NAPLES, ITALY – JANUARY 15: Josip Radosevic of Napoli in action during the Tim cup match between SSC Napoli and Atalanta BC at Stadio San Paolo on January 15, 2014 in Naples, Italy. (Photo by Giuseppe Bellini/Getty Images)

Klubbens sportsdirektør, Troels Bech, har derfor haft travlt med at finde en passende erstatning for den danske landsholdsspiller.

En naturlig erstatning har ikke været at finde i klubbens egne rækker, og derfor har man søgt mod udlandet for at finde den mand, der skal tage over.

Hjörtur Hermannson forsøgte ellers at afløse Fiorentina-spilleren i kampen mod Vejle, men det gik ikke planmæssigt. I pausen blev han flået ud af Alexander Zorniger, som i stedet gav Lasse Vigen chancen.

Den tyske træner kan dog se frem til en vaskeægte defensiv midtbanespiller i truppen igen. I hvert fald, hvis det kroatiske medie, Dalmatinski portal, taler sandt.

Josip Radosevic er udset som den mand, der skal erstatte Christian Nørgaard hos Brøndby. Detaljerne i aftalen er dog endnu ikke helt på plads.

Radosevic kommer til fra den kroatiske storklub, Hajduk Split. Kroaten har fået én kamp for landsholdet. Tidligere har han tørnet ud for Napoli og Red Bull Salzburg.