Inter Milan vil efter sigende gerne have fingrene i Manchester Uniteds Alexis Sánchez, der har været en stor skuffelse siden skiftet til Old Trafford.
af: Emil Plovgaard
Der er håb forude for Alexis Sánchez. Et sandt mareridtsophold hos Manchester United kan snart vise sig at være slut.
Den italienske Serie A-klub, Inter Milan, byder sig nemlig til med en livline for den chilenske offensivspiller, der engang var så god hos Arsenal.
Der er dog én betingelse: Alexis Sánchez skal gå væsentligt ned i løn, hvis et skifte skal kunne lade sig gøre.
Chileren skiftede i januar sidste år til De Røde Djævle fra Arsenal. Med hans nuværende kontrakt, indkasserer han I øjeblikket 500.000 pund om ugen, men de store beløb har han aldrig betalt igen i form af gode præstationer.
Nu skriver The Independent, at Ole Gunnar Solskjærs mandskab gerne vil slippe for den løntunge spiller. Det skal ske via et salg i sommerens transfervindue, men hans enorme lønpakke har skræmt bejlere som PSG væk.
En kilde tæt på spilleren gik endda så langt som at sige, at der næsten ikke er noget marked for en spiller som ham.
Inter menes at være den eneste store europæiske klub, der stadig er tilbage i ræset om den 30-årige Manchester United-spilleren.
Til Serie A eller MLS?
Serie A-mandskabet er dog afhængige af, at Sánchez kan stille sig tilfreds med at modtage knapt så meget i løn.
Ifølge den engelske avis, så overvejer spillerens agenter i øjeblikket, om det er det værd, at han skal gå så meget ned i løn, hvis han skal skifte til en anden klub.
En anden United-spiller, som også er i Inters søgelys er Antonio Valencia, som har bekræftet, at han forlader Old Trafford til sommer. Han er dog også interesseret i et skifte til den amerikanske liga, Major League Soccer.
Alexis Sánchez har tidligere gjort sig bemærket i Italien. Chileneren tørnede ud for Udinese fra 2006 til 2011.
LÆS OGSÅ: Philippe Coutinho enig med Premier League-klub: Skifter til sommer