Legendariske spillere som Michel Platini, Roberto Baggio og Alessandro del Piero har alle båret det ikoniske nummer 10 i Juventus-trøjen.

TURIN, ITALY – MARCH 14: Juventus fans hold up Gonzalo Higuain (L) and Paulo Dybala banners prior to the UEFA Champions League Round of 16 second leg match between Juventus and FC Porto at Juventus Stadium on March 14, 2017 in Turin, Italy. (Photo by Chris Brunskill Ltd/Getty Images)

Igennem tiderne har mange legendariske Juventus-spillere optrådt i trøjen med 10-tallet på ryggen. Senest var det Paul Pogba, men efter franskmandens skifte til Manchester United sidste år har trøjenummeret været ledigt.

Det bliver det dog ikke i den kommende sæson. Det melder både La Gazzetta dello Sport og Sky Sport Italia.

Det bliver den kreative og fikse argentinske offensivspiller Paulo Dybala, der ifølge de to førnævnte medier kan trække i trøjen med 10-tallet på ryggen. I de forgangne sæsoner har vidunderdrengen spillet med nummer 21 på ryggen, der også har haft en ikoniske spillere gennem tiden, blandt andet Zinedine Zidane og Andrea Pirlo.

LÆS OGSÅ: Liverpool siger nej igen: Afviser KÆMPETILBUD fra Barcelona

Det er ikke helt tilfældigt, at Juventus lige netop i denne sæson har truffet beslutning om at tildele tier-trøjen til Dybala. Det sker nemlig som en lille del af en større plan om at holde den unge stjerne i klubben frem for andre klubber som Barcelona og Real Madrid, der har været ude efter ham.

48 kampe spillede Dybala i sidste sæson på tværs af alle turneringer med 19 mål til følge. De mange mål var en vigtig del af trofæhøsten i sidste sæson, hvor det lykkedes Blanconieri at vinde Serie A, pokalen samt komme i finalen i Champions League.

Dybala ankom til Juventus fra Palermo i 2015. Han har fået 8 landskampe på det argentinske A-landshold.

LÆS OGSÅ: Schmeichel: Disse hold ender i top tre i Premier League – United IKKE med