Liverpool har angiveligt smidt et bud efter Real Madrid-angriberen, Mariano Dias Mejia. Ifølge EcoDario, vil Premier League-klubben hente angriberen inden vinterens transfervindue smækker i.

(Photo by Alex Broadway/Getty Images)

Liverpools manager, Jürgen Klopp, er eftersigende interesseret i, at hente den 23-årige Real Madrid-angriber, Mariano Dias Mejia, til England. Ifølge EcoDario, har Liverpool sendt et bud efter angriberen. Buddet skulle angiveligt indeholde en lejeaftale frem til sommer.

Udover Liverpool, skulle Deportivo Alaves ligeledes have vist interesse for Mejia. Dog har angriberen tilsyneladene afvist klubben for at blive i Madrid og kæmpe for sin plads.

Meldingerne lyder på, at Real Madrid gerne vil udleje Mariano Dias Mejia. Angriberen står langt nede på listen, når Zidane sætter holdet. Her er Mejia i øjeblikket bag Karim Benzema, Alvaro Morata og Cristiano Ronaldo.

Mariano Dias Mejia har i denne sæson spillet ni kampe for Real Madrids førstehold, hvor det er blevet til fem scoringer. Angriberen har en lang kontrakt med den spanske storklub, da den først udløber i sommeren 2021.