Liverpool forbereder sig efter sigende på et liv uden Sadio Mané. Det sker, efter Real Madrid har tilkendegivet interesse for den senegalesiske landsholdsspiller.
AF: EMIL PLOVGAARD
Liverpools stjerneangriber, Sadio Mané, kædes kraftigt sammen med et skifte til Real Madrid i den kommende sommer.
Mané har været i forrygende form på det seneste. Han har scoret 11 mål i 11 kampe. Scoringerne har blandt andet været med til at holde liv i håbet om både en Premier League- og en Champions League-titel i indeværende sæson.
Sadio Mané blev allerede rygtet til Real Madrid sidste sommer, men da Zinedine Zidane opsagde sit job, ændrede klubben mening.
Los Blancos valgte i stedet at bruge penge på Mariano Diaz, der også blev hentet ind som erstatningen for Cristiano Ronaldo.
Nu er Zidane igen tilbage i trænersædet på Santiago Bernabeu, og det har på ny vakt interesse.
Til sommer vil Real Madrid igen bruge løs af de uanede ressourcer. FC Barcelonas nuværende forspring skal indhentes – og det kan kun ske ved dyre indkøb.
Det engelske medie, Daily Mail, skriver nu, at Jürgen Klopp har en erstatning for Sadio Mané på plads.
Det drejer sig om Luka Jovic, der i øjeblikket brillerer hos tyske Eintracht Frankfurt, som har lånt ham af Benfica.
Den 21-årige serber har i denne Bundesliga-sæson scoret 15 mål i 24 optrædener. Derudover har han bidraget med fem oplæg.
Daily Mail kan berette, at Klopp har Jovic på sigtemålet, såfremt Mané skifter til den spanske hovedstad.
Liverpool er ikke den eneste klub, som holder godt øje med Jovic
Men de er dog ikke den eneste klub, som holder godt øje med den serbiske angriber.
Også FC Barcelona er store tilhængere af Luka Jovic. De vil have, han skal erstatte den aldrende Luis Suárez. Den historie kan du læse meget mere om her.
Eric Abidal, der er sportsdirektør hos den katalanske klub, var efter sigende til stede, da Portugal mandag aften mødte Serbien på hjemmebane.