For ifølge avisen Sun har Manchester United budt på den franske stjerne i håbet om at hente midtbanespilleren hjem.
Af Anders Lang Jensen
En reporter ved navn Duncan Castles bringer nyheden om, at Juventus er klar til at være en del af en stor transfer af midtbane-stjernen Paul Pogba. Og de røde djævle har taget første skridt i handlen. Samtidig har PSG sendt et enormt bud af sted på den franske stjerne.
Den respekterede journalist er kendt for at skrive rygter om klienter under Jose Mourinhos agent, og han erfarer, at Mourinho vil overtage tøjlerne på Old Trafford og så tage Paul Pogba med sig.
Barcelona var ellers store favoritter i kampen om Pogbas underskrift, men en ny kontrakt til Neymar med en gevaldig lønforhøjelse og et højere ønske om en ny forsvarsspiller, kan gøre Pogbas skifte til Camp Nou kompliceret.
Manchester City og Chelsea har også været meldt interesserede i Pogba, som Juventus eftersigende vil have £61m for.
Hvis Mourinho overtager manager-rollen, vil han hive store navne med sig. Og netop dette gør Pogba til en stor kandidat til at skifte til de røde djævle i sommerens transfervindue.