Den franske kantspiller Anthony Martial har haft problemer med at komme på holdet under Jose Mourinho. Derfor lurer en anden storklub på den tidligere Monaco-stjerne. Det skriver The Sun.
Af Anders Lang Jensen
Fransk Paris Saint-Germain er ude efter den unge og lynhurtige profil, efter den portugisiske manager hos the red devils ikke har været den største fan af Martial, siden Mourinho overtog tøjlerne på Old Trafford.
Den 20-årige offensivprofil har ikke fået særligt med spilletid de seneste uger, og har ikke kunne finde formen. Derfor øjner den franske hovedstadsklub i PSG at hente hurtigløberen. Helt tilbage inden United hentede Martial, var PSG lune på franskmanden, og derfor ser de muligheden for endelig, at hente Martial til Parc De Prince.
Mourinho har udtalt, at Martial skal kæmpe meget for en fremtid i klubben. Bl.a. med udtalelser som: ”Du skal tage dine muligheder. For ellers kommer der en anden, og tager den”, fortæller Mourinho om Martials fremtid.
PSG jagter en landsholdspiller til deres lækre offensiv, og Martial jagter spilletid. Ville et skifte være positivt?