Ifølge Manchester Evening News, så skulle Monaco-stjernen Bernardo Silva, være ankommet til England og nærmere bestemt Manchester.
Mediet hævder, at Bernado Silva angiveligt ankom til Manchester torsdag aften. Europa League-mestrene fra Manchester United har været forbundet med midtbanespilleren, men rivalerne fra Manchester City har eftersigende overtalet Bernado Silva til at skrive under med klubben.
Spillere som Pablo Zabaleta, Jesus Navas, Gael Clichy, Bacary Sagna og Willy Caballero forlader alle Manchester City til sommer, hvilket åbner op for, at manager Pep Guardiola vil forstærke holdet med den formstærke Monaco-spiller.
22-årige Bernado Silva har scoret 28 gange for Monaco i 144 kampe. Hans kontrakt med den franske klub udløber i sommeren 2020.