Miralem Pjanic bliver efter sigende hos Juventus, som han inden længe skriver under på en forlængelse med. Det på trods af, at hele fire storklubber med stor interesse prøvede at få ham til at skifte.
Tidligere på sommeren, florerede rygter om et salg af Miralem Pjanic. Klubber som Chelsea, Manchester City, Bayern München og Paris Saint-Germain blev meldt som de interesserede parter.
Men på trods af den store interesse for Pjanic, lykkedes det italienerne at holde fast på playmakeren. Angiveligt ved at sætte et højt beløb på ham.
LÆS OGSÅ: Messis bror i store vanskeligheder: Dømt for ulykke
Ifølge den italienske avis, Corriere dello Sport, kontaktede både City og Chelsea spillerens agent vedrørende et skifte.
Men på trods af kontakten med agenten, så tøvede Juventus med at sælge, og kastede et prisskilt på 90 millioner pund i hovedet på de klubber, der flokkedes om ham.
LÆS OGSÅ: Dårligt nyt for Arsenals fans: Midtbanestjerne på vej til ærkerivaler
Og ifølge Corriere dello Sport, bliver Pjanic’ loyalitet nu belønnet. Hans løn vil nemlig stige fra 4 millioner pund hver sæson til 5,8 millioner pund.
En forlængelse vil ifølge avisen betyde, at Pjanic’ kontrakt på Allianz Stadium først udløber i 2023.
Pjanic skiftede fra Roma til Juventus i 2016.
LÆS OGSÅ: Marchisio stoppede hos Juventus: Her er hans nye klub