Real Madrid er i skrivende stund på vippen til at fyre deres manager for at få klubben på rette kurs. De har angiveligt allerede udset sig spanierens erstatning. Læs det hele her!
Det forlyder at den tidligere spanske landstræner, Julen Lopetegui, er meget tæt på at miste sit job i hovedstadsklubben. Et job som han har haft siden i sommers, da han blev ansat efter den tredobbelt vinder af Champions League, Zinedine Zidane.
Men faktisk så har Real Madrid allerede udtænkt sig en erstatning for den spanske manager. Det drejer sig om den tidligere Juventus- Italien og Chelsea træner Antonio Conte. Han kan meget vel blive det nyeste ansigt på Bernabeu.
Real Madrid har tabt tre af deres sidste fire kampe i alle turneringer. De er derudover uden en sejr siden de vandt knebent over Espanyol den 22. september. Det vil sige næsten en måned siden.
Real Madrids form har været et omtalt emne i medierne. Det har nu fået flere medier til at sætte spørgsmålstegn ved Lopetegui og hans fremtid i den spanske hovedstad. Flere italienske medier har skrevet, at Conte meget vel kan komme til Real Madrid.
Han er i hvert fald Florentino Perez førstevalg lige nu og i følge flere medier ville Perez faktisk helst have hentet Conte i sommers i stedet for Lopetegui. Men der var han som bekendt manager i Chelsea. Zidane forlod den ellers meget succesrige skude meget pludseligt i sommers, da han valgte at sige op efter tre CL-titler i træk – som den første manager i historien .
Som Juventus spiller vandt Conte selv tre Serie A titler og det førte til, at han blev manager i klubben og senere for det italienske landshold. Derefter hjalp han Chelsea til en Premier League titel.