Romelu Lukaku skal ikke frygte for manglende interesse, hvis hans tid hos Manchester United stopper brat.
Både Bayern München, PSG og Inter Milan skulle være interesserede i at hente Romelu Lukaku, skriver James Ducker.
Manchester United er klar til at tage afsked med Romelu Lukaku denne sommer.
Således skulle klubben være villig til at lytte til tilbud, såfremt nogen dukker op.
Det skriver James Ducker, der er journalist hos den engelske avis, The Telegraph.
Han skriver samtidig også, at der skulle være rift om Romelu Lukaku, som er et hedt emne i mange klubber.
LÆS OGSÅ: Tidlig Juventus-exit for Cristiano Ronaldo? Nu svarer han selv på rygterne
Der skulle nemlig være interesse fra tyske, franske og italienske klubber. Både Bayern München og PSG skulle allerede have forhørt sig om den belgiske angriber.
Den 25-årige belgier er røget ned ad ranglisten hos United, hvor træner Solskjær foretrækker Marcus Rashford frem for.
Der er dog en lille forhindring i forhold til et eventuelt salg. Den belgiske angriber tjener i øjeblikket i omegnen af 225.000 pund hver uge, og han ønsker formentlig ikke at gå ned i løn.
Derudover ønsker Manchester United heller ikke at sælge for et mindre beløb, end hvad de gav for ham tilbage i 2017, da han skiftede fra Everton.
Dengang lød prisen – ifølge Transfermarkt – på 650 millioner kroner.