Arsenal har angiveligt aktiveret Leicester-angriberens frikøbsklausul, og han forventes dermed præsenteret meget snart.

Leicesters Jamie Vardy har bombet mål ind på stribe i den netop overståede sæson. 24 styks har gjort ham til et varmt emne i Europas storklubber, og selvom landsholdsangriberen har travlt med det forestående EM, ser han ud til at have en dagsorden, der skal ordnes inden Europamesterskabet.

NEWCASTLE, ENGLAND - NOVEMBER 21: Jamie Vardy of Leicester City after scoring to equal Ruud Van Nistelrooy's record of scoring in 10 consecutive premier league matches during the Premier League match between Newcastle United and Leicester City at St. James' Park on November 21, 2015 in Newcastle upon Tyne , United Kingdom. (Photo by Plumb Images/Leicester City FC via Getty Images)

(Photo: Getty Images)

Den engelske landsholdstrup rejser til Frankrig på mandag, men ifølge Goal vil Vardy allerede denne weekend skrive under med Arsenal når det obligatoriske lægetjek er overstået. Prisen skulle ligge på ca. 200 millioner kroner, hvilket er Vardys frikøbsklausul.

Udover at Jamie Vardy har samme agentfirma som den nuværende Arsenal-spiller Theo Walcott, så mener Goal at vide, at Leicester-stjernen har haft afgørende samtaler om klubskiftet med landsholdskollegaen Jack Wilshere. Lægetjekket skulle eftersigende finde sted søndag eftermiddag.

Går handelen igennem, vil Vardy blive Arsenals andet sommerindkøb efter midtbanespilleren Granit Xhaka fra Borussia Mönchengladbach.