Champions League er en turnering, som Mathias Zanka Jørgensen er særdeles vant til. I F.C. København og hos PSV, spillede han i den prestigefyldte turnering, men med Huddersfield skal han i næste sæson spille i Championship.

COPENHAGEN, DENMARK – DECEMBER 06: Mathias Zanka Jorgensen of FC Copenhagen controls the ball during the Danish Alka Superliga match between FC Copenhagen and OB Odense at Telia Parken Stadium on December 6, 2015 in Copenhagen, Denmark. (Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Hvis altså ikke han skifter klub inden. Således skriver skotske The Sun, at Celtic lurer på den danske forsvarsspiller.

‘Zanka’ har fået at vide af sin nuværende arbejdsgiver, Huddersfield, at han skal finde sig en ny klub inden den kommende sæson.

‘Zanka’ kommer til at spille Champions League, hvis han skifter til de skotske mestre fra Celtic.

Der er blot et år tilbage af Zankas kontrakt hos Huddersfield, så en ny klub skal ikke af med det store beløb for ham, forventes det.

I sin tid gav Huddersfield selv 18 millioner kroner for den danske forsvarsklippe, der skiftede til Premier League-nedrykkerne fra F.C. København i 2017.