Af Anders Lang Jensen
Manchester United er desperate efter at beholde den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic. Og hvis det ikke er som fodboldspiller, bliver det som træner og for at hjælpe de unge angrebstalenter.
Den tidligere PSG- og Barcelona-stjerne er i sin karrieres efterår og i alderen 35, er det svært at se Ibrahimovic være på toppen i mange år endnu. Men svenskeren har ikke vist svaghedstegn siden skiftet til United med 11 mål i 16 Premier League-kampe.
Mediet Daily Star skriver nemlig, at når den store svensker stopper karrieren, vil den engelske storklub tilbyde Zlatan en trænerrolle på førsteholdet. Ledelsen i klubben kan se, at den erfarne angriber deler godt ud af sin erfaring til spillere som Rashford og Martial. Det ser de gerne fortsætte.
Zlatan og Jose Mourinho har et ganske godt samarbejde, og en trænerduo mellem de to karismatiske personligheder kan blive særdeles interessant at følge i fremtiden. Zlatan har muligheder fra USA og det kinesiske vanvidsmarked, men valget kan meget vel ende med et karrierestop om 1 eller 2 år, i stedet for at fortsætte den aktive karriere.