Af Anders Lang Jensen

Ifølge en række engelske kilder har colombianske James Rodriguez accepteret en kontrakt fra engelske Manchester United.

Er James den kommende stjerne på Old Trafford?

Særligt det spanske medie Don Balon kan nu melde, at den offensive Real Madrid-stjerne er på vej til Old Trafford. Han skulle angiveligt være helt klar til at forlade kongeklubben i Madrid til fordel for det noget koldere og regnfulde England og Premier League.

Ikke bare en enkelt handel kommer til at ske de to gigantklubber imellem denne sommer. Avisen nævner nemlig, at James kan gå hen og blive et led i den handel, der måske sender spanske David de Gea til Bernabeu.

Photo by Laurence Griffiths/Getty Images

Den 25-årige sydamerikaner har i lang tid været rygtet væk fra Real Madrid, da spilletiden ikke er tilfredsstillende for spilleren, der skiftede fra franske AS Monaco tilbage i 2014. United har længe været lune på den teknisk elegante offensivspiller.

Jose Mourinho er ifølge Don Balon desperat efter at beholde David de Gea på Drømmenes teater i Manchester. Men hvis han vil have James til truppen, ligner det, at man i sidste ende må overgive sig og lade stjernekeeperen skifte til Los Blancos.