Den hollandske angriber Memphis Depay er kommet i stormvejr efter dårlige præstationer, arrogant attitude og slap indstilling til træner. Han er til daglig spiller i den franske Ligue 1-klub Lyon, hvor han forsøger at kickstarte sin karriere.

For Depay slog aldrig igennem i Manchester United, som han skiftede til i 2015 og siden forlod to sæsoner senere med kun 33 kampe og 2 mål på cv’et. Lyon har haft ham på lønningslisten siden, men det gode spil, der i sin tid bragte ham til The Red Devils er ikke genfundet hos den nu 25-årige angriber eller kantspiller.

Og nu er han så kommet i det negative søgelys igen. For ifølge det engelske medie Goal.com skulle han nemlig have udtalt, at han har et brændende ønske om en dag at spille for en af topklubberne i Europa. Og det er Lyon-præsident Jean-Michel Aulas blevet stiktosset over. Specielt fordi han underpræsterer big time lige nu. Det siger selvsamme præsident.

Snak mindre og vis mere

Hvad der får Memphis Depay til at tro, at en af topklubberne i Europa vil give ham kontrakt igen er ikke til at vide. For som Lyon-præsidenten siger, så spiller han ikke op til niveau i øjeblikket. Han sjusker på banen og viser overhovedet ikke niveau eller klasse svarende til hvad vi har set hollænderen tidligere har kunne præstere.

Memphis Depay: Jeg vil gerne til en af Europas fem bedste klubber

Han siger: “Depay skal snakke mindre og vise mere på banen. Jeg lytter ikke til det. Ikke før han præsterer mere. Og ikke underpræsterer.”