Af Anders Lang Jensen

Nye tider venter i spanske Barcelona med ny træner og nye spillere denne sommer. Argentinske Lionel Messi har en brik at spille om hvilke spillere, der skal hentes ind til truppen.

Photo by Mike Hewitt/Getty Images

Og dermed har den argentinske troldmand angiveligt sagt sin mening til de ansvarlige for transfers i FC Barcelona, om hvilke spillere han ser som nye ansigter i det kommende transfervindue.

Brasilianske Philippe Coutinho og algeriske Riyad Mahrez er to store Premier League-profiler, der begge tidligere er rygtet mod Camp Nou. Det spanske medie Don Balon melder nu, at Lionel Messi hellere end gerne ser de to offensivspillere på Barcelona-mandskabet i næste sæson.

Photo by Alex Livesey/Getty Images

Der skal bygges et nyt fundament på omkring det nye FC Barcelona-projekt, efter man i denne sæson har leveret skuffende, og sluttede bag rivalerne fra Real Madrid i ligaen. Samtidig kunne man kigge misundende på Los Blancos endnu en gang, da de løftede Champions League-trofæet i lørdags.

Den nye manager Ernesto Valverde forventes at sætte sit præg på truppen denne sommer, og argentinske Messi har en stor del af ansvaret for at give sin mening til kende. Mahrez og Coutinho er i Messis øjne de to brikker, der skal tilføres til truppen, når sommerens transfervindue slår dørene op.

Photo by Jean Catuffe/Getty Images

Teknisk dygtige spillere ønsker ikke bare Messi, men angiveligt også den nye træner Valverde. Det kan de to Premier League-stjerner levere.

Udover de to offensivspillere nævnes italienske Marco Verratti også, og han er rygtet meget mod den catalanske hovedstad den seneste tid. Og Messi ønsker også den lille Paris Saint-Germain-profil til Barcelona, skriver mediet.