Fulde navn: Mesut Özil
Klub: Arsenal
Løn: 15 millioner pund om året
Land: Tyskland
Født: Den 15. oktober 1988 i Gelsenkirchen
Højde: 1,80 meter
Vægt: 76 kilo
Position: Midtbanespiller
Mesut Özil er en berømt, tysk fodboldspiller, som for alvor kom i offentlighedens søgelys, da han vandt årets gyldne bold ved VM i 2010. Mesut høstede også store roser, da han spillede en fortrinlig kamp ved VM-finalen i 2014 mod Argentina, hvor Tyskland blev verdensmestre. Özil har været en del af det tyske landshold siden 2009, og spiller i øjeblikket for Arsenal i England.
Hans professionelle karriere begyndte, da han blev hevet op på Schalkes førstehold tilbage i 2006. Efter de forrygende præstationer ved slutrunden i 2010, blev han købt af de spanske giganter fra Real Madrid. I 2013 skiftede han dog til Arsenal, hvortil han blev købt for 42,5 millioner pund. Mesut spiller på midtbanen og er kendt for sin aggressive spillestil. Adskillige fodboldspillere og -trænere har sammenlignet ham med Zinedine Zidane, den legendariske fodboldspiller fra Frankrig, blandt andet José Mourinho. Özil regnes for at være en af de bedste fodboldspillere i verdenen.
Mesut Özils tidlige liv
Mesut Özil blev født den 15. oktober 1988 i Gelsenkirchen, en by i Nordrhein-Westfalen i Tyskland.
Som ung spillede han først for et par lokale klubber i Gelsenkirchen, men senere skiftede han til Rot Weiss-Essen. Her spillede han i fem år.
Mesut Özils klubhistorie
Özil blev i 2005 indlemmet på Schalke 04’s ungdomsakademi, som var et af de største og bedste akademier i nærheden. Her fik han trøje nummer 17 og spillede som offensiv midtbanespiller.
Tre år senere, i 2008, afslog han dog et kontrakttilbud fra klubben, og skiftede i stedet videre til Werder Bremen.
Den 26. april 2008 scorede han sit første mål i Bundesliga i en kamp mod Karlsruher SC, som hans klub endte med at vinde 2-1.
I det efterfølgende år, scorede han kampens eneste mål mod Bayer Leverkusen i DFB Pokalens semifinalen, hvilket førte til avancement til finalen.
I 2009/10-sæsonen blev han en vital spiller for Werder Bremen, hvor han scorede mange mål og lavede oplæg til mål. Han scorede sit mål nummer 100 i Bundesliga i en kamp mod Schalke, hans tidligere klub.
I Bremen spillede han i tre år, og det var primært i trøje nummer 11.
Fra Tyskland til Spanien
Den 22. august 2010 skiftede Mesut Özil Werder Bremen ud med Real Madrid for en massiv transfersum beløbende til 15 millioner euro. Han debuterede for klubben i en kamp mod Hercules, som Los Blancos overbevisende vandt.
Özil fik debut i Champions League i en kamp mod Ajax, hvor han bidrog til kampens resultat med et oplæg til Gonzalo Higuain.
I hans debutsæson sluttede han af med 25 oplæg, og det var mere end nogen anden fodboldspiller i Europas største fem turneringer i den sæson.
I den efterfølgende sæson blev han givet trøje nummer 10 i Real Madrid. Det var en klar indikation af, at den daværende træner, José Mourinho, yndede at bruge ham på playmaker-positionen.
Videre til Arsenal
Efter tre succesfulde år hos Real Madrid, skrev han under med Arsenal i 2014, som gav 42,5 millioner pund for ham. Dermed blev han den dyreste tyske fodboldspiller.
Özil spillede sin første kamp for Arsenal imod Sunderland. Her lagde han op til et mål til Olivier Giroud. Kampen endte 3-1 til Özil og co. Hans første mål for The Gunners kom, da han scorede i et nederlag mod Napoli i Champions League. I debutsæsonen hos Arsenal spillede Özil 40 kampe. Det resulterede i 7 mål og 13 oplæg.
Mesut Özils privatliv
Özil er en tredjegenerationsindvandrer fra Tyrkiet. Det giver Özil en blandet spillestil med det bedste kombineret fra de to lande.
”Min teknik og boldfølelse stammer fra den tyrkiske side af mit spil. Min disciplin, attitude og giv-alt-hvad-du-har-mentalitet stammer fra den tyske del.”
Som barn gik han på Gesamtschule Berger Feld, hvor han har gået sammen med en række andre berømte fodboldspiller, herunder Manuel Neuer.
På grund af hans tyrkiske oprindelse, kunne han vælge mellem både Tyskland og Tyrkiet, da han skulle vælge landshold. Som 17-årig fik han dog tysk statsborgerskab, og begyndte at tørne ud for Tysklands U19-landshold.
Ifølge Özils egne ord, er hans forfædre etniske tyrkere. Der er dog også andre kilder, som hævder, at Özils forfærdre rent faktisk er kurdiske.
Özil er muslim, og et af hans faste kampritualer, er, at han læser et stykke op fra Koranen inden kamp. I et interview med Der Tagesspiegel fortalte Özil:
”Jeg læser altid et stykke af Koranen op, inden jeg går ind på banen. Jeg beder, og mine holdkammerater ved, at de ikke kan tale til mig på det tidspunkt”.
Mesut Özil er filantropist. Ved flere lejligheder, har han støttet velgørende organisationer, ligesom han også har lavet sine egne. For eksempel kan nævnes BigShoe-projektet, hvor han donerede sine gevinster ved VM i 2014, for at betale for operationer til 23 syge, brasilianske børn.
Mesut Özil har også udgivet en selvbiografi, The Magic of the Game / Gunning for Greatness, som kom på markedet i 2017.
Özil begyndte at date sangerinden, Mandy Capristo, i 2013. Forholdet sluttede i oktober 2014, og der gik rygter om, at Özil havde været sammen med en anden kvinde.
Den 12. november 2015 var Özil og Capristo dog igen sammen til en ceremoni i Berlin. Et billede på Instagram med hashtagget #OziStoIsBack, bekræftede, at parret atter var sammen.
Det varede dog ikke længe. De slog op i 2017, og siden da har Özil datet den tidligere Miss Turkey, Amine Gülse.
Mesut Özils landsholdskarriere
Mesut Özil blev udtaget til Tysklands trup til VM i Sydafrika i 2010. Hans præstationer ved den slutrunde taler vist for sig selv. På klubplan førte præstationerne til interesse fra flere store fodboldklubber, såsom Manchester United, Real Madrid, Arsenal og FC Barcelona.
Ved VM i Brasilien i 2014 spillede Özil en afgørende rolle, da Tyskland vandt guld. Han scorede det afgørende mål i ottendedelsfinalen mod Algeriet, og bidrog med en assist til Sami Khedira i 7-1-sejren over Brasilien. I finalen spillede han alle 120 minutter, før han blev skiftet ud og erstattet med Per Mertesacker. Tyskerne vandt over Argentina med 1-0.