Liverpool tager i dag i mod Arsenal og der er lagt op til noget af et brag. Begge mandskaber er klar på at gå til stålet og flere spillere har fortalt, at de glæder sig til kampen. Målmand Simon Mignolet er dog blevet udeladt af Jurgen Klopps trup og ingen ved hvorfor. Vi prøver at give et bud på det her…
Af David Paris
Liverpool-træner Jurgen Klopp har noget overraskende udeladt klubbens førstemålmand Simon Mignolet i truppen, der senere i dag, faktisk klokken 17, tager i mod Arsenal. Den belgiske målmand må se kampen for tribunen, mens konkurrente Lorius Karius angiveligt får chancen mellem stængerne. Det skriver det engelske medie The Telegraph.
Den officielle grund til Mignolets udeladelse er, at han skal hviles efter kampen mod Hoffenheim i Champions League-kvalifikationen i midtugen. Den var eftersigende hård for målmanden, der måtte hente bolden to gange ud af eget net, dog med en 4-2-sejr efter 90 minutter.
Efter tredje runde af Premier League, er der landsholdspause og for det belgiske landshold, er Mignolet andetvalg efter Chelsea Thibaut Courtois. Dvs. at han ikke kommer i kamp i to uger i træk.
24-årige Karius får altså chancen for at bevise sit værd overfor træner Klopp, der sidste sommer hentede den tyske målmand til Anfield fra Mainz 05. Karius havde en svær sæson sidste år med flere afgørende fejl og af den grund sad han meget på bænken. Hen over sommeren i League Cuppen har han dog imponeret og i går aftes blev de to målmand informeret om Klopps beslutning.
Liverpool start på Premier League har rent offensiv været rigtig god, med masser af mål og gode præstationer. Klubben scorede som sagt fire mål mod Hoffenheim i midtugen og nettede også tre gange mod Watford. Defensivt har det dog set skidt ude, hele vejen rundt, og det er måske det, Klopp, håber på at ændre lidt på med en ny mand mellem stængerne.
Ingen medier skriver at Mignolet kunne være på vej væk – og det er heller ikke væres opfattelse. Den belgiske målmand vil blive og kæmpe for sin plads.