AC Milan har sendt en klar besked i denne sommers transfervindue. De vil tilbage til toppen igen.

(Photo by Emilio Andreoli/Getty Images)

De har ikke bare hentet en af sommerens største signinger i denne sæson i Leonardo Bonucci, men italienerne har også hentet verdensklassespillere som Hakan Calhanoglu og André Silva fra FC Porto, som uden tvivl vil forstærke truppen frem til den kommende sæson.

Det føles som om, at Rossoneri kædes sammen med en ny spiller hver dag. Den seneste spiller på rygtebørsen er den 19-årige Bayern München-midtbanespiller, Renato Sanches.

Efter ankomsten til München i maj sidste år, har den 19-årige haft problemer med at være en forstærkning på Allianz Arena.

Det portugisiske medie, Record Portugal, rapporterer, at AC Milan har tilbudt München en lejeaftale til Renato Sanches. Der skulle være en købsoption inkluderet i aftalen, der beløber sig til €47 millioner.

Læs også: AS Roma byder ny spiller velkommen – se den hylende morsomme video her

Den 19-årige Sanches imponerede for Portugal under EM i 2016, og skiftede kort herefter til Bundesliga-klubben for €35 millioner.

På trods af de høje forventninger til den unge portugiser, opnåede han kun 17 kampe i ligaen i sidste sæson. AC Milan har dog troen på, at han kan blive en forstærkning.

I Portugals seneste landskamp mod Serbien tilbage i juni måned startede han på bænken, men gjorde en god indsats, da han blev skiftet ind på grønsværen i anden halvleg.

Se bare denne nydelige assist fra Bayern-talentet:

https://twitter.com/iMiaSanMia_vid/status/876136127786356736