AC Milan-stjernen, Suso, har indrømmet, at de andre topklubber i Serie A har henvendt sig efter ham – og efterfølgende sagt, at han afslog dem, men hvis tilbuddet var kommet fra Real Madrid eller Barcelona, havde han sagt ja til et skifte.
Den tidligere Liverpool-spiller har scoret to gange og lavet oplæg lige så mange gange i ligaen i denne sæson. Dermed fortsætter han de lovende takter fra hans gennembrudssæson på San Siro i sidste sæson.
I et interview med Il fatto quotidiano, siger Suso.
-Hvis tilbuddene kommer fra enten Real Madrid eller Barcelona, kan du ikke sige nej. Men Milan har altid fortalt mig, at de ikke vil sælge mig, og jeg har altid sagt, jeg gerne vil blive i klubben.
Den 23-årige supplerer.
-Klubber som Roma og Inter har budt på mig, men hver gang jeg har modtaget disse tilbud, har klubben fortalt, at den ikke vil sælge mig. Og det er jeg glad for, for det var også mit ønske.
Milan har haft en svær start på denne sæson, på trods af, at de har spenderet 230 millioner euro i en total genopbygning af holdet. I øjeblikket ligger man nummer seks i tabellen efter ydmygende nederlag til både Lazio og Sampdoria i de seneste par uger.
Napoli og Juventus ligger i den øverste top af Serie A, med fuldt hus efter seks kampe, mens Inter har smidt to ud af 18 point. Derfor skal Milan hænge på, hvis de vil have nogen som helst chance for at komme i Champions League næste sæson.
Spurgt om, hvorvidt hans klub kan gøre sig til i ligaen, svarer Suso således.
-Vi kan stadig ikke vinde den, men vi kan kvalificere os til Champions League. Lige nu er Napoli og Juventus foran os.