Den armenske landsholdspiller Henrikh Mkhitaryan valgte i januar-transfermarkedet at skifte Manchester United ud med Arsenal og det var der en helt særligt årsag til. Flere medier og eksperter så skiftet til London-klubben som nødvendig for den offensive midtbanespiller for at genoplive karrieren. Før jul havde han nemlig i flere perioder ikke spillet regelmæssig fodbold for Manchester Uniteds førstehold og flere gange måtte han se til fra tribunerne, selvom han ikke var skadet. 

Ifølge hovedpersonen selv, Henrikh Mkhitaryan er årsagen dog en helt anden. Den fodbold som træner Jose Mourinho praktiserer i den røde del af Manchester er dog ikke offensiv nok for den tidligere Borussia Dortmund spiller. Tilbage i januar havde han, ifølge det engelske medie Goal.com gået med ønsket om at spille mere offensiv, attraktiv og spændende fodbold – med et skifte til Arsenal, der også kaldes The Gunners fik han dette ønske opfyldt.

Arsenal ligger ringere til i Premier League og der er noget, der tyder på, at klubben heller ikke kommer til at spille Champions League i næste sæson. De har nemlig mere end 10 point op til den adgangsgivende fjerdeplads. Dog spiller de bedre fodbold, ifølge den 29-årige Mkhitaryan bedre fodbold. Han siger følgende til det førnævnte medie:

“Da jeg hørte, at jeg kunne skifte til Arsenal mod at Arsenal lod Alexis Sanchez skifte til Manchester United blev jeg rigtig glad. Jeg sagde ja med det samme. Jeg tænkte ikke to gange og jeg har ikke fortrudt det siden.”

“Jeg har savnet at spille offensiv og attraktiv fodbold. Det er jeg kommet til i Arsenal, og hvor er jeg bare glad. Jeg skiftede ikke til træner Arsene Wenger og co. fordi de gerne ville have en erstatning for Alexis Sanchez, og fordi de ikke kunne få fat i andet. Jeg skiftede fordi Arsenal ville have mig og det gjorde de klart flere gange inden jeg skrev under.”