Henrikh Mkhitaryan er i gang med at bevise sit værd hos Manchester United og hans præstationer i Premier League bliver kun bedre.

(Photo by Clive Mason/Getty Images)

Efter at have tilbragt størstedelen af sin karriere på bænken, tager den armenske spiller nu alle de chancer, han kan få. Og han griber dem. Det må især Mourinho glæde sig over.

Den 27-årige armeners vanvittige saksespark mod Sunderland gjorde endda, at han vandt månedens mål i december. Det har måske taget et par måneder, men Mkhitaryan har givet både sine tvivlere og Mourinho noget at tænke over.

Selv om den 27-årige midtbanespiller bliver tilgodeset af Mourinho, når det kommer til en plads i startopstillingen, er det imidlertid en anden, der kan glæde sig over en krammer fra Mourinho.

Det ser dog ikke ud til, at armeneren og The Special One er uvenner, på trods af begyndervanskeligheder. På et pressemøde forklarede Mkhitaryan om sin træners krammeritualer:

“Måske krammer han ikke sine spiller ligeså meget som Jürgen Klupp, men du kan stadig mærke den tillid, han giver dig. Det er vigtigt for fodboldspillere.

Forskellige trænere giver tillid på forskellige måder. Nogen ved at kramme, andre ved at tale eller samtaler. Men Fellaini får altid krammere – når han scorer!”

Det så vi blandt andet i midtugens kamp mod Hull City, hvor Marouane Fellaini fandt vej til netmaskerne. Her skyndte den tidligere Everton-spiller sig ud til Mourinho for at få sig et kram.