Teenageren fra Wales har imponeret for Liverpool i træningskampene, og ser ud til at have redskaberne til at blive den nye Aaron Ramsey. Men hvordan forløser han sit potentiale på den bedste måde? 

Af David Paris 

Selvom Liverpool i disse tider handler kraftigt ind på transfermarkedet, eller i hvert fald prøver på det, for at komme tilbage til europæisk topfodbold, ser Premier League-klubben allerede ud til at have et stjernefrø, der så småt er begyndt at spirre.

Han hedder Ben Woodburn, kommer fra Wales og er 16 år gammel. Han spiller som angriber, og i The Reds’ seneste træningskamp, i søndags mod Wigan, scorede han sit andet mål, i en 2-0-sejr mod Championship-klubben.

Det er dog ikke kun målet mod den middelmådige klub, der har fået det engelske medie GOAL til at udråbe ham som den nye Aaron Ramsey. Teenageren har længe været i kikkerten hos andre talentspejdere og allerede for et år siden mente man, at han kunne være den næste i rækken af spillere fra akademiet, til at debutere på Anfield  i fremtiden.

Britain Football Soccer - Fleetwood Town v Liverpool - Pre Season Friendly - Highbury Stadium - 13/7/16 Liverpool's Ben Woodburn Action Images via Reuters / Ed Sykes Livepic EDITORIAL USE ONLY.

Den endnu spinkle waliser er velsignet med en fantastisk førsteberøring, og er derfor perfekt som spidsangriber, hvis han skal lægge bolden af fremadstormende fløjspillere eller midtbanespillere. Derudover er hans blik for spillet på niveau med en erfaren offensiv midtbanespiller, og en plads på kanten eller som netop offensiv midtbane ville han også kunne løse til (næsten) perfektion.

I en alder af 15 år blev Woodburn, der også accelererer udmærket på fodboldbanen, rykket op på Liverpools U18-hold, men på trods af en øget aldersforskel og småproblemer med det fysiske spil, klarede han sig eminent godt. To scoringer mod blandt andet Manchester Uniteds U18-hold beviser dette.

Britain Football Soccer - Fleetwood Town v Liverpool - Pre Season Friendly - Highbury Stadium - 13/7/16 Ben Woodburn celebrates after scoring the second goal for Liverpool Action Images via Reuters / Ed Sykes Livepic EDITORIAL USE ONLY.

Sammenligningerne med den walisiske landsholdsstjerne Aaron Ramsey, der som bekendt var med til at føre Wales til semifinalen under denne sommers EM-slutrunde i Frankrig, er ikke helt ude i hampen. Ramsey beviste sit talent i en ung alder, og faktisk besidder de to offensivspillere mange af de samme kvaliteter på en fodboldbane. Hurtig, gode driblinger og et veludviklet blik for spillet.

Cheftræner Jurgen Klopp har eftersigende fulgt nøje med i Woodburns udvikling, og den tyske træner har, som skrevet tidligere, også givet ham chancen i Liverpools pre-season, altså træningskampene før sæsonstart. Senest kvitterede Woodburn med et mål mod Wigan, men allerede ugen inden nettede og assisterede han også en enkelt gang.

På trods af Woodburns åbenlyse kvaliteter, kan det være farligt, at lægge for meget pres på en spiller i en så ung alder, og det er Klopp klar over. Det er i stedet tålmodighed som den tidligere Borussia Dortmund-træner væbner sig med:

WIGAN, ENGLAND - JULY 17: Jurgen Klopp manager of Liverpool during the Pre-Season Friendly match between Wigan Athletic and Liverpool at JJB Stadium on July 17, 2016 in Wigan, England. (Photo by Nigel Roddis/Getty Images)

“Jeg skal jo være blind for ikke at se talentet i ham (Woodburn, red.). Min vigtigste opgave er at være tålmodig, så jeg kan vente og vente indtil han er virkelig klar.”

“Det handler om timing, men han er på rette vej og vi vil fortsat følge ham i træning og kamp – det er helt sikkert,” siger Klopp og understreger samtidigt, at det største problem er opmærksomheden fra pressen i en for tidlig alder. Begynder diverse medier allerede at skrive og udråbe akademispillere i en alder af 16 eller 17 år, til fremtidige storspillere, kan flere sagtens fejle i jagten på en professionel kontrakt.