Af David Paris 

Fra Robbie Fowler og Michael Owen til Fernando Torres og Luis Suarez. Der er ingen tvivl om, at Liverpool har haft nogle gode angribere gennemt tidens løb. Nu ser det ud til, at The Reds, som klubben også kaldes, har fået endnu en stjerne de kan hylde på Merseyside. Han hedder Mohammed Salah og kommer fra Ægypten.

I kender ham nok allerede, for han har bestemt ikke været anonym i første halvdel af Premier League. Søndag aften satte han så en tyk streg under sin egen dominans med målet, der bragte ham op på 20 sæsonescoringer i den røde Liverpool-trøje.

Mohammed på billedet ovenfor i kamp i den italienske Serie A, da han spillede for Roma AS i sidste sæson.

Jurgen Klopps Liverpool-mandskab mødte nemlig Bournemouth og allerede 20 minutter inde i kampe kunne Coutinho gøre det til 1-0. Seks minutter senere var det Dejan Lovren kan kunne juble sammen med de medrejsende fans og så, ét minut før halvleg kom Mohammed Salah på tavlen og han blev dermed den første Liverpool-spiller siden 1986 til at ramme 20 mål før jul.

Han er også den første Liverpool-spiller til at score 20 mål på en sæson siden 2014, hvor både Suarez og Daniel Sturridge gjorde det. Den lynhurtige fløjspiller kostede kun, hvad der svarer til 315 millioner danske kroner. Det er cirka 15 millioner mere end hvad Alex Oxlade-Chamberlain kostede Liverpool i sommers. Han skulle bruge 7 sæsoner i Arsenal til at score den samme mængde mål – 20 af slagsen.

Selvom Liverpool ikke er inde i sin bedste Premier League-sæson, er der stadig flere spillere, der har været rygtet væk fra Anfield i januar transfermarkedet, der åbner meget snart. Det er netop Mohammed Salah og Roberto Firmino, men også Phillipe Coutinho har været i storklubbers søgelys. Klubber som Bayern München, Barcelona og Chelsea har været nemt som mulige købere.