Monaco har haft en noget svær sommer i år. Efter de vandt det franske mesterskab og spillede sig semifinalen i Champions League, har hele Europa fået øjnene op for det hold de har.
AF KRISTIAN PARIS
Og den voksende interesse i det franske mesterskabshold, har medført, at klubben er blevet nødsaget til at sælge ud af en masse profiler på holdet. Blandt andre er Tiemoue Bakayoko blevet solgt til Chelsea.
Bernardo Silva er blevet solgt til City, og det meste af sommeren blev stjerner som Kylain Mbappe og Thomas Lemar rygtet væk fra de franske mestre, der ellers gjorde, alt hvad de kunne for at holde på dem.
Det lykkedes ikke helt at holde på Mbappe, der skiftede til de evige rivaler fra PSG på en et-årig låneaftale.
Men nu er det kommet frem, at en af dem, der ikke blev solgt, føromtalte, Thomas Lemar, faktisk aldrig rigtig ville væk fra Monaco.
Midtbanespilleren hævder efter transfervinduet lukkede torsdag nat, og han ikke sikrede sig et skifte væk, at ‘han er mere end glad for at blive i klubben’ .
Lemar er lige nu på landsholdstur med Frankrig. Senest scorede den unge stjerne to mål i holdets 4-0 sejr over Holland for to dage siden.
“Jeg spiller for Monaco. Jeg er meget glad for at være her. Nu vil jeg bare fokusere på en god sæson med min klub, og mit fokus er at forbedre min spil og blive bedre. ” udtalte Lemar forud for landsholdets møde med Holland.