Spanien tager i aften i mod Italien i kvalifikation til næste års VM på Real Madrids stadion, Santiago Bernabeu. 

AF KRISTIAN PARIS

Og den hjemmebane vil Morata igen spille på. Tidligere på sommeren blev den spanske landsholdsangriber købt af Antonio Conte og Chelsea fra Real Madrid, og i aften vil han altså atter vende tilbage til den hjemmebane, der har været hans i mange år.

I et interview forud for landskampen har Morata snakket om, hvad forskellen på den spanske La Liga og den engelske Premier League er. Derudover slår han også sine ambitioner med Chelsea fast.

“Jeg er kommet til et stort hold. Mit mål er at vinde titler – uden tvivl. Skæbnen har nu givet mig chancen og den vil jeg gerne udnytte. ” fortalte den spanske angriber.

 

“Chelsea har givet en kæmpe økonomisk hjælp i at tage mig væk fra mit hjemland og Real Madrid. For Conte, fansene og for klubben, bliver jeg nødt til at gøre mit bedste hele tiden. ” 

 (Photo by Duane Burleson/Getty Images)

Den nye Chelsea spiller udtrykte også sin glæde over at spille regelmæssigt efter han skiftede Santiago Bernabeu med Stamford Bridge.

“Jeg kan endelig spille fem kampe i træk, hvilket aldrig skete med Real Madrid. The Blues har en form for itaiensk måde at spille på. En angriber bliver nødt til hele tiden at deltage  i spillet. ” 

Morata har faktisk rigtig god erfaring med en ‘italiensk spilleform’. Den store angriber har nemlig tilbragt en sæson for de italienske mestre, Juventus, for hvem han nettede 27 gange for i en sæson.

“I England er der en anden rytme, sammenlignet med Spanien. Her er der fx mere tid til at tænke over en kamp, hvilket er hvorfor Premier League er en af de mest interessante ligaer at se på. ”