Morten Bruun skriver i dagens udgave af B.T. om Premier Leagues forsvarsspil og forklarer, hvorfor hold som West Brommich og Burnley klarer sig så godt i Premier League.
“West Brommich har i flere sæsoner udmærket sig ved at spille den bedste forsvars-fodbold i England, i sidste sæson lykkedes det for Burnley at overleve i Premier League via en stærk defensiv, og få timer efter Burnleys flotte 1-1 kamp ude mod Liverpool lykkedes det for Swansea at spille 0-0 mod Tottenham på Wembley… ”
Dette skriver Premier League-eksperten Morten Bruun i dagens udgave af B.T. om Premier Leagues forsvarspil, og han kigger også nærmere på Burnley.
“Hvis vi holder fast ved Burnley, hvad er det så, holdet gør? Man satser på arbejdsomme, defensivt orienterede spillere på næsten alle positioner. Burnleys to backer Matthew Lowton og Stephen Ward er ikke som udgangspunkt spektakulære angrebsvåben, men de er godt nok pålidelige forsvarsspillere”, skriver Bruun og fortsætter:
“Det samme kan siges om den centrale forsvarsduo Benjamin Mee og James Tarkowski. Det er ikke store navne, men det er folk, man kan stole på, stærke i luften, hårde i nærkampene og med en ‘never-say-die’ attitude, der gør, at de indimellem får blokeret de vildeste bolde. Mee har været i Burnley i årevis og kender kulturen, mens Tarkowski blev hentet ind i februar og gik i lære i et halvt år, inden han fra denne sæsons begyndelse skulle være klar til at afløse Michael Keane, der blev solgt til Everton.”