Sæsonens første Manchester-derby spilles i morgen, lørdag, og ligner en decideret magtkamp mellem de to klubber – og deres trænere. Guardiola i spidsen for City og Mourinho for United. Men hvem vinder? Mourinho har eftersigende en plan. 

Af David Paris 

Lørdagens Manchester-derby er spået til at få en kæmpe indflydelse på kampen om denne sæsons Premier League-trofæ. De to klubber, Manchester City og Manchester United, ligger begge i toppen af den bedste engelske række og har handlet for mere end 2,2 milliarder danske kroner i sommerens transfervindue.

Derudover har begge mandskaber fået ny manager, Jose Mourinho har overtaget United og Guardiola er kommet til den blå del af Manchester fra Bayern München.

De to trænere betragtes som de bedste i verden, og er evige rivaler. De har flere gange stået overfor hinanden i den spanske La Liga, da de trænede henholdsvis Real Madrid og Barcelona og nu står de for første gang ansigt til ansigt i verdens hårdeste liga; Premier League. Hvem mon vinder?

Ifølge den engelske avis The Telegraph har den portugisiske 53-årige United-træner en plan. Han har nemlig angiveligt beordret sine spillere til at dominere luftspillet.

Rapporter fortæller, at spilleren har fået besked på at udnytte deres styrke i luften og dermed udradere Manchester City-spillerne på den fysiske front. Specielt henviser Mourinho til de hovedstødsstærke spillere Zlatan Ibrahimovic, Marouane Fellaini og Paul Pogba.

Mens Mourinho fortrækker at vinde for en hver pris; koste hvad det vil, går Guardiola hellere efter at spille 100% smuk og seværdig fodbold.

Hvem tror du vinder, og tror du Mourinhos taktik kommer til at virke?