Mourinho og resten af staben om Manchester United er gået en del i tænkeboks i de her dage. Truppen står nemlig overfor en ret stor udfordring. Hele 6 førsteholdsspillere er skadet forud for topkampen mod Arsenal .
Ikke nok med det, nej, så skal Mourinho tænke sig lidt om, for det er nemlig sådan, at alle 6 spillere er forsvarsspillere. Det kommer til at betyde, at Mourinho skal omrokere en del forud for kampen mod Arsenal.
De to klubber møder hinanden i aften, onsdag, på Old Trafford.
De røde djævle møder Unai Emerys mandskab uden en sejr i snart over en måned. Arsenal, derimod er lige ubesejret i de seneste 19 kampe i alle turneringer. En form, der tangerer rekorden for London klubben.
United har haft svært ved at finde formen i denne sæson. I sidste spillerunde mødte de Southampton, hvor de viste figthervilje og vindermentalitet. United og Mourinho kom nemlig bagud med hele 2-0 efter blot omkring 20 minutters tid på St. Marys Stadium.
Mourinho meget i tvivl
Mourinho har slået fast, at klubben er stærkt udfordret på det defensive plan i truppen. En en udfordring, der blot er blevet større nu, hvor de fleste af klubbens forsvarsspillere er ude med en eller anden form for skade.
“Phil Jones kan ikke spille, det samme med hans makker, Chris Smalling. Derudover kommer Eric Bailly heller ikke på banen, men han er lidt mere usikker. ” har Mourinho udtalt til klubben officielle hjemmeside.
” Antonio Valencia kan heller ikke spille. Samtidig med det er venstrebacken Luke Shaw også tvivlsom. Darmian er heldigvis tilbage, men jeg bliver nødt til at vente og se, hvad der sker. Lindelöf er helt sikkert ude. ” fortsatte han.
Manchester United har lukket syv mål ind i syv kampe i alle turneringer siden starten af november. Mod Arsenal kommer United til at møde et af de bedste offensive hold i Premier League – ja, hvis ikke Europa. Et stort problem, når det netop er det defensive, der er problemet for Mourinho og co.