Manchester United og Manchester City var begge i kamp i gårsdagens kampprogram, og begge hold kunne gå fra banen med en vigtig sejr, og nu er begge trænere ude og rose deres spillere.
Manchester City vandt 3-1 over Newcastle, hvor Aguero scorede alle tre mål, og det har fået Guardiola til at storrose sin stjerne.
“Jeg har sagt, vi ikke skal købe en angriber, for vi har Sergio, og om to eller tre uger har vi Gabriel Jesus tilbage”, siger Guardiola ifølge klubbens hjemmeside, inden han roser Aguero.
“Vi er virkelig glade for ham. Han rørte ikke bolden, før han scorede. Han har en speciel gave”, siger Guardiola.
Også den unge venstreback, Oleksandr Zinchenko, gjorde Guardiola imponeret.
“Han var fremragende i første halvleg. Han er en talentfuld spiller – vi insisterede på, at han skulle være aggressiv i duellerne. Han er elsket, fordi han er virkelig rar og har et smil på læben selv i dårlige øjeblikke”, siger Guardiola.
Manchester United slog Burnley 1-0 på udebane, og dette har også fået Mourinho til at rose sine spillere.
“Det var en anderledes form for præstation, vi behøvede for at få et resultat mod et modigt hold som Burnley. Vi kender deres måde at spille på, og de er bedre end nogen andre til at spille på den måde. Det skal man tilpasse sig for at få succes mod dem”, siger Mourinho ifølge Sky Sports.
“Vi tilpassede os godt i forhold til et defensivt synspunkt. Vi skulle have scoret et mål mere og dræbt kampen, men det gjorde vi ikke, og på den måde bragte vi os selv i en situation, hvor vi virkelig skulle kæmpe til sidste sekund.”
United er fortsat 12 point bag Manchester City på førstepladsen.