Den karismatiske træner er endnu en gang blevet idømt en straf af den engelske fodboldforbund grundet dårlig opførsel overfor dommere.

Af David Paris 

Manchester Uniteds træner Jose Mourinho er blevet idømt en én-kampskarantæne og 500.000 kroner i bøde af det engelske fodboldforbund FA. Årsagen er måske indlysende; dårlig opførsel overfor flere dommere.

I The Red Devils kamp 0-0 kamp mod Liverpool i oktober tidligere på året har Mourinho eftersigende sagt nedladende kommentar om kampens dommer Anthony Taylor. Den portugisiske træner argumenterede for, at Taylor ikke var den rette mand til at dømme kampen, fordi han er Manchester United-fjendsk. I kampens hede råbte han angiveligt også nedsættende ord om ham.

Senest i holdets kamp mod Burnley blev Mourinho fordømt til sidelinjen, fordi han verbalt slagtede dommeren Mark Clattenburg, fordi han ikke dømte straffe til Matteo Darmian, der blev væltet i feltet.

På grund af disse hænedelser skal han betale 500.000 til FA og samtidig må han ikke være på sidelinjen, når hans hold møder Swansea i weekenden.

Mourinho har indtil videre ikke appeleret dommene og det forventer man heller ikke. Om hans ikke-tilstedeværelse på trænerbænken i weekenden kommer til at have en betydningen for holdet er uvist, men lige nu er det assistent Ryan Giggs, der skal stå i spidsen for holdet i kampens 90 minutter.