Det er alt eller intet, når Manchester United og Jose Mourinho tager helt til Stockholm for at møde det hollandske storhold Ajax Amsterdam i Europa League finalen 2017, der fløjtes i gang 20:45. 

AF KRISTIAN PARIS 

Mourinho vil for mange være en af  historiens bedste managers, og han kan virkelig slå sit navn fast i historiebøgerne, hvis Wayne Rooney og co. formår at vinde over Ajax holdet, som de møder i aften i Europa League finalen i Stockholm.

For det er nemlig ikke en helt almindelig kamp. Først og fremmest er den uhyre vigtig for Manchester klubbens fremtid, i og med klubbens deltagelse i verdens fineste klubturnering, Champions League, afhænger af, hvorvidt klubben vinder Europa League.

(Photo by Dave Thompson/Getty Images)

Mourinho og co. er nemlig kun sluttet som nummer seks i Premier League, og det giver ikke direkte adgang til europæisk topfodbold.

For det andet, kan manager Mourinho opnå en personlig milepæl, hvis han vinder den næstfineste europæiske klubturnering senere i aften. Han kan nemlig blive den første manager til at vinde både Champions League og Europa League med to forskellige hold.

Tidligere i portugiserens karriere formåede han nemlig, at vinde Europa League – den gang i 2003 UEFA Cuppen – med FC Porto fra hjemlandet. Året efter,2004,  var den europæiske triumf igen stor, og Mourinho sikrede sig nu Champions League med samme hold, FC Porto.

Efter nogle succesfulde år i Portugal, røg spanieren i 2010 til Inter i serie A i Italien, hvor han formåede endnu en gang at sikre sig Champions League trofæet – det var den gang Serie A var spændende…

Året efter blev han hentet til Real Madrid og siden da, har han ikke oplevet helt så stor europæsik succes, som man måske kunne have håbet på… men måske skriver den kontroversielle portugiser sig selv ind i historiebøgerne, hvis han sejrer mod Porto… hvem ved…